Elevuddannelsen

Under henvisning til lovenes § 3 og § 4 skal uddannelsen foregå ved et af foreningens medlemmer. Der er godkendt til at uddanne elever.

Uddannelsestiden er 3 år incl. 6 mdr.s prøvetid.
Arbejdstiden skal være det gældende ugentlige timetal for fuldtid.
1) Medlemmer, der ønsker at uddanne elever: Skal inden ansættelsen ansøge bestyrelsen om tilladelse til at uddanne elever.2) Krav til uddannelsesstedet og mesteren: Salonen skal have tilstrækkelig kundegrundlag, således at mesteren på forsvarlig vis kan oplære eleven. Uddannelsen skal være så vidtrækkende, at eleven kan gå op til de i loven fastsatte prøver. Mesteren har desuden ansvar for at eleven deltager på foreningens obl. kurser. Har mesteren ikke mulighed for at uddanne eleven i bestemte racer, skal mesteren i forvejen sørge for at der udveksles elev (dele-elev) eller eleven kommer til en salon, som kan give eleven kurser. Disse kurser betaler mesteren. I alle tilfælde underrettes bestyrelsen, eller det skrives på aftaleformularen. En mester skal have LHS´s diplom eller bestået mesterprøven. (bilag 2). Mesteren skal have haft egen salon i mindst 2 år eller arbejdet som assistent i mindst 2 år.
Desuden er det mesterens pligt at holde sin uddannelse ajour, bl.a ved at deltage i foreningens kurser.

3) Ved ansættelse af elev er det mesterens ansvar at skrive aftaleformular og tilmeldingsblanket til prøverne og indsende disse til bestyrelsen ved prøvetidens start.
Såfremt en elev er under 18 år skal en værge underskrive aftaleformularen. Mesteren skal betale fastsat beløb til administration. Blanketten kan rekvireres ved formanden eller prøvelederen.
Handlingsplan for uddannelsen vil inden prøvetidens udløb blive tilsendt mesteren og eleven.

4) Løn mv.: Mesteren betaler løn samt de ting som er lovpligtige - f.eks. forsikringer m.v. Det er tilladt at have elev, der får offentligt tilskud under uddannelsen. Dette skal skriftligt meddeles bestyrelsen på ansøgningsblanketten.

5) Andre udgifter: Mesteren betaler udgifter i forbindelse med prøverne som betales forud. Ligeledes betaler mesteren gebyr for obligatoriske kurser, som ligeledes betales forud.

6) De obligatoriske kurser. (bilag 3) Udebliver en elev fra obligatoriske kurser, tilbageholdes eksamensbevis og diplom til disse er gennemført. Det er en forudsætning at deltage på disse kurser, for at uddannelsen kan godkendes. For at gå op til prøve skal min. 1 arbejdskursus være gennemført i den pågældende race. Elever deltager først på obligatoriske arbejdskurser efter prøvetiden dog min. 4 mdr. "før 1. termin kursus" skal gennemføres inden den første prøve. ( Se bilag 3 Obl. kurser). Eleven kan deltage i teorikurser, WK og demonstrationer i prøvetiden. Mesteren får tilsendt bedømmelse af elevens arbejde efter arbejdskurserne.
7) Senest 6 uger før prøven afholdes, skal der gives besked til prøvelederen: Hvilken race eleven skal op i til prøven og om modellen kræver mere tid end den fastsatte tid.

8) Modeller og redskaber: Mesteren er ansvarlig for, at elevens modeller, redskaber og de elektriske installationer er i orden. Føntørrer kan stilles til rådighed på prøvestedet. Modellerne bør have et godt temperament, være racetypiske og opfylde prøvernes krav om pelslængde og kvalitet. Modellerne skal være utøjsfri. Mesteren og eleven bør sammen gennemgå modellerne kort før prøven.

9) Ansøgning om dispensation: Nedsættelse af uddannelsestiden: Ved kendskab til faget eller andre specielle forhold. 2) Forlængelse af uddannelsestiden: Ved afbrud i uddannelsen, ikke bestået prøve eller andre specielle forhold. Ansøgningsblanket rekvireres ved formanden.

10) Elevprøverne:
Det er mesterens ansvar at eleven møder til prøverne.
Prøverne afholdes marts/april og September/oktober. Terminerne er følgende:
1. termin
Udførelse: Bad og føn af pudel i babyløve eller lign. Min. 4 cm. pelslængde på krop, men kortere på bagparti. Hoved, poter og hale skal være klippet hjemmefra. Eller bad og føn af Bichon Frisé. Minimum 4 cm. på krop, ca. 2 cm. på bagparten. Der skal vises rensning af ører og klipning af negle. Eleven overhøres i teori: Shampoolære/medicinske bade og viden om parasitter.

Toypudel/dværgpudel       1½ time
Mellem pudel                      2 timer
Storpudel                             2½ time
Bicon Frisé                          2 timer

2. termin
1. del: Pudel i terrierklip:
Modellen skal være badet, have klippet negle og renset ører hjemmefra. Må ikke være klippet indenfor de sidste 2 måneder. Hoved, poter og hale må dog være klippet indtil 4 uger før, således at konturerne er udviskede. Tid:
Toy/Dværgpudel               2½ time
Mellempudel                      3 timer
Storpudel                         3½ time
2. del: Engelsk cocker - Amerikansk cocker - eller Engelsk Springer Spaniel:
Modellen skal være badet, have klippet negle og renset ører hjemmefra. Modellen må ikke have været trimmet indenfor de sidste 8-12 uger, således at der kan udføres et relevant kundearbejde.
Amerikansk Cocker Spaniel må have hovedet klippet 4 uger før. Tid:
Engelsk Cocker og Engelsk Springer    ca. 3 timer
Amerikansk Cocker                            ca. 3½ time

3. Termin
1. del Valgfrit imellem pudel eller lavbenet terrier
( cairn-, Skotsk- eller west Highland white terrier)
Pudel: Valgfri klipning: Babyløve, engelsk løve, neue schur, toiletteklip. Krav til modellen som 2. terminsterrierklip.: Tid:
Dværg /toypudel                                ca. 3 timer
Mellempudel                                       ca. 3½ time
Storpudel                                          ca. 4 timer
Lavbenet terrier: Pelsen skal være trimmemoden, nedstrip min. 3 mdr. gammel pels og eftertrim min. 7 uger. Modellen skal have klippet negle og renset ører hjemmefra Tid:
Cairn, Skotte, Westie                          ca. 3 timer

3. termin 2. del: Højbenet Terrier- (Airedale-, Lakeland-, Ruhåret Fox- eller Welsh Terrier. Krav til pelsen som til lavbenet terrier.
Tid: ca. 3 timer.
eller Schnautzer (mellem) Pelsen skal være trimmemoden og modellen skal have klippet negle og have renset ører hjemmefra og ikke være trimmet indenfor 10-12 uger.
Tid: ca. 3½ time.
Samtlige terminer er flexible

Vedr. termin 2 og 3 - overhøres eleven i standard og anatomi, i den race eleven skal til prøve i.
Modellen kan afvises:Såfremt den ikke opfylder min. krav eller er i en sådan stand, at tilsynsførende og skuemester ikke skønner det er forsvarligt at bruge modellen. Eleven må møde til fornyet prøve.

12) Der gives karakterer som følgende: Særdeles tilfredsstillende
Meget Tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Jævnt tilfredsstillende
Ikke tilfredsstillende (ikke bestået)
Ved karaktergivning vil der blive taget hensyn til modellens sværhedsgrad og arbejdstiden. Der vil desuden blive lagt vægt på følgende ting:

1. termin:
Skuemestrene vurderer modellens sværhedsgrad
Teori: Overhøring i shampoolære og parasitter
Praktik: Klipning af negle og rensning af ører. Vask, udfriseringsteknik, føn, håndtering, arbejdsindsats og helhedsindtryk.
2. og 3. termin:
Skuemestrene vurderer modellens sværhedsgrad.
Teori: Overhøring i racens standard og anatomi.
Praktik: Faglig og teknisk kunnen, herunder også udfriseringsteknik, føn, håndtering, arbejdsindsats og helhedsindtryk.

13) Det kræves at prøverne bestås med min. Jævnt tilfredsstillende. I tilfælde at at eleven ikke består afsluttende prøve, kan en ny prøve tilrettelægges indenfor 3 mdr. på mesterens regning. ( dog min. 1 måned efter sidste prøve). Såfremt prøven ikke kan holdes indenfor den aftalte uddannelsestid, må denne forlænges. Dispentation indsendes til formand (blanket rekvireres).
Eleven kan gå om 2 gange.

14) For samtlige prøver gives der skriftlig bedømmelse og karakter. Prøverne bedømmes af 2 skuemestre. Bedømmelse og karakter sendes til mesteren. Hvis en elev ikke består, vil mesteren få telefonisk besked hurtigt efter prøven. Eleven får mundtlig kritik og besked om prøven er bestået på prøvestedet.

15) Prøverne tilrettelægges mindst 1 år forud: Ca. 1 måned før prøven sender prøvelederen besked til mesteren og eleven om mødetid, sted og praktiske oplysninger. Samtidig modtager skuemestrene og tilsynsførende oplysninger om prøven. Kopi til orientering tilsendes formanden.

16) Tilstede ved prøverne er kun de personer, som er indkaldt. Mesteren må ikke møde op i prøvelokalerne. Tilsynsførende har det fulde ansvar for afholdelse af prøven. Tilsynsførendes afgørelse skal i alle tilfælde respekteres af alle tilstedeværende. Al henvendelse fra eleverne under prøven skal foregå via tilsynsførende. Elevers støjende adfærd og samtale med andre er ikke tilladt og kan medføre bortvisning fra prøven. Ligeledes er det forbudt at gå fra modellen når den ståt på bordet.