Når hunden er filtret
Hvad kan der ske
Når hundens pels er filtret helt sammen, vil den få en helt anden kropsfornemmelse ( blive lettet) når pelsen kommer af. Men det betyder også at du som hundeejer skal være meget opmærksom på din hund i dagene efter. Huden har været lukket inde, men nu kan hunden pludselig klø og slikke sig overalt og det kan give voldsomme skader på huden hvis man ikke er opmærksom og holder et skarpt øje med hunden.
Dette kan du selv gøre
Når hunden er blevet klippet skal du holde godt øje med den. Husk at rose den og sige den er blevet fin. Den fornemmer sin krop anderledes, men bliver glad for ros, hvis du derimod griner af den, bliver den ked af det og gemmer sig.
Begynder hunden at slikke eller klø sig, så sig nej og få den til at tænke på noget andet. Gå evt. en tur , lav noget træning eller leg med den. Lad den ikke være alene, hunden kan på ganske få minutter lave et stort blodigt hul på sin hud ”HOT SPOT”
I nogle tilfælde, hvis pelsen har været ekstrem filtret kan det være nødvendigt at få noget beroligende medicin hos dyrlægen.
Og husk at du altid kan få gode råd om pelsepleje på netop din hund hos din hundefrisør.
Nogen gange bliver man overrasket over at hundens pels er blevet filtret sammen. Hundefrisøren kan i nogle tilfælde rede pelsen ud. Dette er dog ofte en " hård" behandling for hunden og meget tidskrævende.
Derfor vil hundefrisøren ofte anbefale at hunden bliver klippet helt ned, derefter kan man starte på en frisk.
En af de mest almindelige grunde til at at pelsen filtrer er ofte på de helt unge pelshunde, som i en alder af 8-10 mdr. ”taber” deres hvalpepels. Den bliver siddende i bunden af pelsen og irriterer huden så hunden måske begynder at klø sig og derved forværre tilstanden.
Når du som ejer bliver opmærksom på at hunden klør sig, vasker du måske hunden og dette gør tilstanden endnu værre.